Søvnforstyrrelser

Søvn hos børn

Vi er optagede af børns søvn, fra de er ganske små. At hjælpe barnet til en god søvnrytme har altid været et højt prioriteret område for f.eks. sundhedsplejersker. Nogle børn synes at have en dårligere naturlig regulering af søvn, og dette kan fortsætte gennem hele barndommen.

De seneste år har der været en del fokus på børn og unges søvn, da mange oplever problemer med at komme i seng til tiden, at falde i søvn, opvågninger om natten, urolig søvn samt problemer med at komme op om morgenen, træthed om dagen, og unge som sover mere om dagen end om natten. Alt dette kan høre til raske børn og unges søvn, og her vil det i første omgang være søvnvanerne, som må justeres.

Søvnsygdomme hos børn

Symptomerne ved egentlige søvnsygdomme kan være som ovenfor nævnte, og derfor kan det nogle gange være nødvendigt at lave undersøgelser for at finde ud af, om barnet med træthed og søvnvanskeligheder har en søvnsygdom eller blot dårlige sovevaner.

Årsager til træthed om dagen kan være:

  • Dårlige søvnvaner
  • Sygdomme i centralnervesystemet:
  1. Narkolepsi
  2. Forsinket søvn-fase syndrom
  3. Restless legs syndrome
  4. Idiopatisk hypersomni
  5. Epilepsi
  • Andre søvnforstyrrende fænomener:
  1. Drømme og mareridt
  2. Night-terror
  3. Søvngængeri
  4. Vandladning i søvne
  • Vejrtrækningsproblemer under søvn
  1. Apnø – pauser i vejrtrækningen under søvn, hos børn kan det være pga forstørrede mandler, der forekommer evt snorken
  2. Fedme
  • Psykiatriske lidelser
  • Medicin man får for en anden lidelse

Konsekvenser af træthed.

Det er vigtigt at finde årsagen til utilstrækkelig søvn eller dårlig søvnkvalitet, da træthed kan give en række symptomer som koncentrationsbesvær, problemer med hukommelse, indlæringsvanskeligheder, hyperaktivitet, irritabilitet og depressive symptomer.

Behandling.

Hos mange børn og unge vil søvnvanskeligheder vise sig at være dårlige søvnvaner, og dermed rette op på disse. Det er ikke altid let, når det f.eks gælder at fjernsyn, computer og spillekonsoller skal slukkes op til et par timer før sengetid og der er fjernsynsprogrammer og sms’er man må gå glip af, fordi det kommer efter sengetid. Motion og kost, herunder koffeinholdige drikke, kan der også være behov for at ændre på.

Har børn og unge med en egentlig søvnlidelse, skal behandlingen rette sig mod denne. Det kan være nødvendigt at ændre på medicin for en anden sygdom, eller få medicin (melatonin) eller lysbehandling om morgenen mod forsinket søvn-fase. Ved problemer med at falde i søvn eller opvågninger om natten, har nogle børn glæde af en kugledyne.  Hos enkelte med søvnapnø er løsningen operation, hvor mandlerne fjernes. Ved narkolepsi er medicin til at øge vågenhed om dagen ofte nødvendig, samtidig med en lur 1-2  gange om dagen. Ved epilepsianfald om natten vil barnet også få medicin.

Søvnbehov.

Undersøgelser har vist, at mange danske børn og unge får i hvert fald en times søvn mindre, end hvad behovet er.

De fleste skal i døgnet sovet som angivet nedenfor:

1-3 årige : 10-14 timer

4-5 årige: 10-12 timer

6-9 årige: 10-11 timer

10-11 årige: 9-10 timer

12-14 årige: 8½-9½ timer

15-18 årige: 8-9 timer

Hvis man er i tvivl om barnet får nok søvn, kan man starte med at registrere barnets søvn i et søvnskema/søvndagbog i 2 uger.

Børne og ungdomspsykiatrisk klinik ved speciallæge Lene Ruge Møller, info@leneruge.dk